Sommerhus i Øer Strand
Lejer du sommerhus ved Øer Strand, ca. 7 km syd for Ebeltoft, kan du nyde den dejlige natur og den skønne sandstrand. I området ligger også Øer Maritime Ferieby, hvor vi også kan tilbyde dig at leje sommerhus. Feriebyen ligger på 7 øer forbundet med broer og omgivet af kanaler og naturområder samt et fantastisk lækkert havnemiljø. Det er virkeligt en seværdighed, så har du ikke lejet sommerhus i feriebyen, men i nærheden, kan vi varmt anbefale at du tager forbi og ser den.
Tager du til Ebeltoft, bør du besøge blandt andet Fregatten Jylland og Glasmuseet og ikke mindst tage en slentretur op og ned af den brostenbelagte Adelgade. Her finder du mange af byens butikker og de mange gamle huse med forskellige og smukke gamle døre. Her finder du også "Hos Walter", en butik med mange specialiteter som chokolade, slik, kaffe, te, Gastronomi fra Claus Meyer, Samsø produkterne, mm og ikke mindst Molbo Bitter. Den er lavet efter en opskrift, der blev fundet sammen med andre brændevinsopskrifter, da et 300 år gammelt hus blev restaureret. En rigtig god souvenir, til minde om en skøn tur i sommerhus i Danmark.
Fra dit sommerhus ved Øer Strand er der ikke langt til blandt andet Djurs Sommerland, Ree Park/Ebeltoft Safaripark og Kattegatcentret. Så lejer du sommerhus her, har du det hele indenfor rækkevide.
dansommer sommerhusudlejning ønsker dig en dejlig ferie i sommerhus ved Øer Strand.
Lej et af vores mange sommerhuse på Djursland.