Sommerhus på Langeland-Tåsinge
Uanset hvor I vælger at leje et sommerhus på Langeland eller Tåsinge, så vil I have gode muligheder for at få lidt af det hele med. I bil kan I nemt besøge flere af de dejlige øer og på cyklen, kan I udforske nærområdet og den smukke natur. I vil nok hurtig blive glade for den smukke natur som omgiver jer, hvor end I tager hen ser i løvskov, hav og seværdigheder. De smukke skove står i flot forbindelse med de dejlige strande og det blå hav.
Øerne Langeland og Tåsinge er forbundet med Fyn med dæmning og bro.
Området har dog også selv uendelig meget at byde på. Øerne - Det Sydfynske Øhav - med tilsammen 123 slotte og herregårde - ligger midt i Danmark og er landfast med Fyn og Sjælland via broerne over Lille- og Storebælt, så I har let adgang til at hav af oplevelser og seværdigheder på jeres sommerhus i Danmark.
Både Langeland og Tåsine er oplagt til en dejlig cykelferie med familien. Her kan I cruise rundt og nyde den alsidige natur på de to øer.
Langeland byder på nogle af Danmarks mest attraktive sommerhusområder. Her finder I dejlige børnevenlige strande med blåt badevand, klar til hele familiens strandaktiviteter. Den meget smukke natur er berømt for sin skønhed og inviterer ligefrem til lange vandre- og cykelture. Der er gode fiskemuligheder både fra kysterne, på havet og i Put and Take søer i hele området. Langeland er mange steder den rene idyl. På den langstrakte ø, finder du en lang række små byer med charmerende bindingsværkshuse, men også nye ferieområder dukker op, som du kører gennem landskabet.
Nyd en tur rundt i det idylliske landskab, enten på cykel eller i bil og se de mange smukke bindingsværkhuse på Langeland og Tåsinge, der vidner om det store landbrugskultur og handelskultur, som man i sin tid fandt på disse øer. I vil uden tvivl få en rigtig dejlig ferie, i et sommerhus i Danmark, på en af disse to fine øer. Hos dansommer kan I finde et godt udvalg af såvel klassiske som moderne sommerhuse på hhv. Langeland og Tåsinge.
Husk også at besøge øen Tåsinge, der har en hav af små bindingsværkshuse og idylliske småbyer. Noget som især præger de to øer Langeland og Tåsinge. For mange er Tåsinge måske blot en ø, som man har passeret på vejen fra Fyn til Langeland, men tager man sig tid er Tåsinge meget mere end blot det. Her trives idyllen i bedste velgående og landskabet ligner oprigtigt noget fra en Morten Korch-film. Du finder bl.a. det charmerende Valdemars Slot, og så finder du små idylliske landsbyermiljøer spredt mellem haver, æbleplantager og herregårde, så man nærmest følger sig hensat til forgangne tider. Noget som er lidt sjovt og vovet, er at se Sydfyn fra oven, ombord på et lille etmotors fly. En helt vildt sjov og anderledes sightseeing, hvor du selv bestemmer ruten, venter jer her på Fyn!
Top 5 oplevelser i naturen:
- Øture og Solnedgangsture i Det Sydynske Øhav, er en helt suveræn oplevelse, som kombinerer det bedste af natur, hav og sejlads. Her kan hele familien være med og det er med garanti det hele værd at tage rundt til de mange små øer og gå på opdagelse. Man stiger ombord på skonenrten META, der ligger til på enten Skarø eller Stynø, hvor man så har en lille time til at gå på opdagelse på Øerne, købe en af de berømte is eller se på naturen. Om aftenen kan man tage med på en solnedgangstur, der varer ca 3 timer, og hvor man får set solen gå ned over havet og de mange små øer. Et smukt syn, som bare må opleves.
- Kitesurfing eller Windsurfing er rigtigt stort omkring Langeland og Tåsinge, og er du til oplevelser på eller i vandet, så bør du næsten prøve det. Det kræver dog at man selv har udstyr eller lejer det hos en udlejer på Fyn. Man kan også tage diverse kurser i surfing, b.la. hos Surf and Ski.
- Havkajak er ligeledes kæmpe stort i området, hvor det er en rigtig sjov oplevelse at se alle de små øer, strande, vige og bugter fra vandsiden i en kajak. Du vil finde en masse udlejningssteder, guider og kurser, hvor du hele sommeren igennem kan enten kan låne en kajak, hvis du er erfaren, eller tage på et øvehold, hvis du er begynder. Noget der er blevet populært de seneste er og SUP, også kendt som Standup Paddleboaring. Man står simpelthen på at stor surfbræt og padler sig vej gennem vandet. Noget der både er godt for krop og sind, i form af motion. Det skal dog nævnes at dette er sjovest, hvis der er vindstille!
- Tag med færge ud til de mange hyggelige øer, som Bjørnø, Avernakø, Lyø, Strynø, Arø, Skarnø og Drejø. Fra de store byer som Svendborg, Rudkøbing og Faaborg, kan man tage færger ud til de mange små hyggelige øer. Her kan i få en eller flere hyggelige dage til at gå med at udforske naturen, de mange landsbyer og se på kunst, special produkter og håndværk der er produceret lokalt. På den lille ø Avankerø, finder man for eksempel gårdbutik der byder på lidt af hvert i form af møbler, madvarer, hygge og aktiviteter.
- Vilde heste på Langeland, er den sidste nuværende koloni af vilde heste i Danmark. Her kan du se hele 80 vilde heste, der græsser og hygger sig på de vidstrækte enge. Er I helt tossede med natur, kan I også tage en tur til Ærø Naturpark, hvor man kan vandre en lang tur i det bakkede landskab og finde den mest fantastiske udsigt over Øhavet ved Fyn. Det er en ganske gratis oplevelse i naturlige omgivelser.
Aktiv ferie i et sommerhus på Langeland-Tåsinge
En fed ting at lave i naturen, er at køre på mountain bike. Du finder en masse fede mtb ruter, som kan prøves af på din ferie. Der er også rig mulighed for at tage lange vandreture på de mange øer, og opleve naturen fra tætteste hold. Er man taget på ferie med børn, kan det være sjovt at leje en hest og få sig en guided tur rundt i skovene og langs stranden af en guide.
Der er et hav af muligheder for aktiviteter ved vandet, når man lejer et sommerhus på Langeland-Tåsinge. Der kan fiskes i havet og i de mange søer og vandløb på øerne. Det er også oplagt at tage på en af de mange gode og børnevenlige strande. Ristinge strand på Langeland, er blandt andet en af de helt gode og børnevenlige strande, som I kan besøge. Her finde man over 30 meter høje klinter, kilometervis af hvid sandstrand og gode badeforhold.
En anden must see strand er Vesterstrand på Ærø, hvor man kan opleve de flotte og klassiske badehuse, der står på rad og række. Naturen omkring stranden er lækker og badevandet ligeså. Denne er strand er også rigtig fin, til badning for både børn og voksne. På jeres vej rundt i landskabet, får i også mulighed for at smage på de mange lokale delikatesser og madvarer, som området er kendt for. På de mange små gårdbutikker kan man købe hjemmelavet naturhonning, kartofler, jordbær, ærter, kød og fisk, som kan tilberedes i sommerhuset og nydes på terrassen med et gals vin, mens solen går ned over havet.