search

Sommerhus i Bukkemose

Ved kysten ligger der flere populære sommerhusområder, og i Bukkemose på østkysten er der, udover en flot natur, mulighed for at spille på en veltrimmet 18-hullers golfbane med en enestående udsigt til Langelandsbæltet.

Gode oplevelser nær et sommerhus i Bukkemose 

Kører man nordpå ad Landevejen fra Bagenkop kommer man til Humble, som udgør én af de større landsbyer på øen. Her trives foreningslivet i bedste velgående, og der foregår mange aktiviteter hele året rundt til glæde for både turister og fastboende. Det er her man finder Langelands største kirke samt den store oldtidshøj kaldet Kong Humbles Grav, som er ca. 4000 år gammel.

Naturen i området er smukt kuperet med flere mindre skovområder indimellem de opdyrkede marker. Ved kysten ligger der flere populære sommerhusområder, og i Bukkemose på østkysten er der, udover en flot natur, mulighed for at spille på en veltrimmet 18-hullers golfbane med en enestående udsigt til Langelandsbæltet. Den smukke sø som ligger i nærheden af Bukkemose Strand er populær blandt lystfiskere, for her udsættes der til stadighed regnbueørreder, kildeørreder og bækørreder. Lidt udenfor Kædeby ligger herregården Skovsgaard Gods, som ejes af Danmarks Naturfond, og hvor der drives økologisk jordbrug. Derudover rummer en af herregårdens bygninger et vognmuseum såvel som en udstilling af gammelt legetøj. 

De mange sommerhuse på Langeland åbner op for rigtige gode ophold - året rundt. Langeland er et skønt feriested, med oplevelser, som kan nydes både sommer og vinter. en tur i sommerhus i Danmark er nemlig ikke kun et hit om sommeren. Stort set alle ferieboligerne kan bruges hele året. En hyggelig efterårsferie eller en miniferie i foråret i et sommerhus giver masser af ny energi og ikke mindst gode oplevelser, som holder længe.