search

Sommerhus i Lohals

Lohals er en dejlige lille by på Langeland, som opstod i det 17. århundrede som et fiskerleje og udviklede sig i det 19. århundrede, da søfarten voksede sammen med fiskeriet og færgefarten. I dag er der ingen færge, men der er blevet bygget en lystbådehavn, som er meget populær blandt øens sejlende turister. Lohals er et dejligt sted for en tur i sommerhus og du kan nemt komme rundt og besøge de mange seværdigheder som findes på Langeland.   

Tag på gode ture fra et sommerhus i Lohals 

Fra sommerhuset i Lohals kan I nemt smutte ned til den lille lystbådehavn. En sommerdag eller aften, hvor der er varme i luften og sol på himlen, er det så hyggeligt at gå rundt på kajen og kigge på de mange forskellige både. Måske møder I en lokal fisker, som har lidt ekstra fangst tilovers, og vupti er aftensmaden sikret.

Når der lejes sommerhus på Langeland, så er der naturligvis aldrig langt til havet. Tæt på Lohals finder I den god badestrand Lohals Nordstrand. Stranden finder I ved at kører ud af Søndergade gennem byen og fortsætte til I ikke kan komme længere. Stranden er rigtig dejlig og om sommeren opstilles der en badebro, så der er ingen undskyldninger for ikke at hoppe i bølgen blå på de varme sommerdage. En frisk gåtur på stranden i efteråret er også altid dejlig, specielt når det lune sommerhus i Lohals står klar til at varme kinderne op, mens der hygges i sofaen med en kop varm kaffe, en god bog eller en film for hele familien. 

Nærheden til havet gør også Langeland til et skønt sted for lystfiskerne. Med en kyststrækning på 140 km er der masser af fiskemuligheder og plads til alle, som gerne vil prøve lykken som fisker. Hvert år kan der fanges 20 forskellige fiskearter fra enten kyst, båd eller kaj. 

Seværdigheder og attraktioner nær Lohals

Fra Lohals er der lige knap 30 km til Rudkøing, Langelands største by, hvor I finder flere forskellige butikker, gode spisesteder og en hyggelig atmosfære. I sommerperioden er der ofte forskellige arrangementer i byen, som Open By Night, street fodbold og halvmaraton. På Øhavsmuseet i Rudkøbing kan I også se en udstilling om den lokale berømthed; H.C. Ørsted. 

En tur til byen Tranekær må I endelig også få puttet ind i programmet. Byen er nok mest kendt for det flotte røde Tranekær Slot. Tag med på en af en rundvisningerne på slottet, hvor I kommer med rundt i de smukke gemakker og sale og får fortalt den spændende historie om slottet. Rundt om i byen kan I se andre bygninger, som er bygget i tilknytning til slottet, f.eks. Taffeldækkerhuset og Sadelmagerhuset. 

Der findes også en lang række spændende museer på Langeland. Et af de største er Koldkrigsmuseet Langelandsfortet. Fortet stod for overvågningen af Østersøområdet frem til 1989, og blev nedlagt i 1993. På museet kan I få et indblik i tiden under den Kolde Krig samt se ubåden "Spingeren", minestrygeren "Askø" og to fly. I bunkeren kan I opleve hvordan det var at leve som soldat på fortet. Museet er spændende for alle, og tag endelig madpakken med, for her kan I godt bruge flere timer. 

På Langelands Museum i Rudkøbing kan se mange forskellige fund fra Langeland og Strynø. De mange fund fortæller om livet i området fra oldtiden og op til nyere tid. Langelandsområdet er meget rig på genstande fra oldtiden, men samlingen indeholde rogså nyere genstande af sølv og fajance samt flotte 1700 tals møbler. 

Når I bevæger jer rundt på Langeland, så kommer I forbi flere gamle el-tårne og dem bør I kigge lidt nærmere på. I dag er 12 af disse tårne nemlig blevet til Danmarks længste kunstudstilling. De 12 tårne er alle udsmykket af forskellige kunstnere, så kig endelig ind i tårnene og få en sjov kunstoplevelse.  

Langeland er fuld af gode og alsidige ferieoplevelser, så øen er helt perfekt uanset om det er familien med børn som skal i sommerhus, om det er en tur med vennerne eller en ferie for to. 

Sommerhusudlejning med dansommer

dansommer kan tilbyde et bredt og meget alsidigt udvalg af sommerhuse i Danmark. Klassiske sommerhuse i vandkanten til store moderne feriehuse med masser af komfort - alle slags sommerhuse kan lejes hos dansommer. 

dansommer er mere end blot en hjemmeside, hvorpå sommerhusene kan lejes. Mere end 20 lokale servicekontorer fordelt fra Skagen til Bornholm sikre, at der også er en god service på stedet. De lokale dansommer medarbejdere står klar til at byde feriegæsterne velkomne og vil altid gerne give et par gode tips til oplevelser i området. De kender nemlig både sommerhusene og området rigtig godt. dansommers gæster er altid velkomne til at kontakte det lokale servicekontor, hvis der skulle melde sig et spørgsmål eller to. 

Fælles for alle sommerhusene hos dansommer er, at de er privatejede. Det gør, at alle sommerhusene er indrettet helt efter ejerens egen smag og med de faciliteter som ejeren gerne selv vil kunne benytte. Så uanset hvor ofte der lejes sommerhus, så vil oplevelsen altid være ny, når døren til sommerhuset åbnes.