search

Sommerhus i Klitmøller

Det lille, idylliske fiskerleje har efterhånden udviklet sig til en populær ferieperle. ”Cold Hawaii” som Klitmøller også kaldes, er et international kendt surfer paradis, som samtidig har bevaret sin autentiske atmosfære. I Klitmøller kan I opleve de små fiskerbåde sejle ud på havet, side om side med frygtløse windsurferne. Klitmøller ligger samtidig i udkanten af Nationalpark Thy, så der venter jer helt unikke oplevelser, både til lands og til vands.

I det lille fiskerleje hersker der en afslappet stemning, og I finder flere gode spisesteder med lokale råvarer på menuen. Når I lejer et sommerhus i Klitmøller, kan I også købe friskfangede fisk direkte på stranden ved de små fiskebåde. På det lokale røgeri frister friskrøgede specialiteter, som I både kan spise på stedet eller tage med hjem til jeres sommerhus. 

Lej sommerhus nær stranden i Klitmøller

Den skønne, brede sandstrand, omgivet af klitter med marhalm og dybe gryder, hvor I kan finde læ, strækker sig over flere kilometer og er en rigtig Vesterhavsstrand. Vandet bliver relativt hurtigt dybt, så I skal have et vågent øje med familiens yngste. Det er altid muligt at finde sin egen lille solplet på stranden, hvor I kan opholde jer ugenert og finde læ for vinden. Mange vælger at leje et sommerhus i Nordjylland for netop at opleve hav og strand samt den smukke natur i området. Hele året rundt vil I få dejlige oplevelser på stranden, hvor der er god plads til afslapning under solen om sommeren og gode gåture i denfriske efterårsvind. 

Hvad kan I se og opleve i Klitmøller?

Udover den skønne strand, fiskekutterne i havnen og fiskerbådenes landingsplads, er det naturen der er seværdigheden i Klitmøller. I vil dog også nyde at slentre en tur i det lille fiskeleje, og shoppe i nogle af de små kunsthåndværksbutikker eller nyde et glas vin eller en øl, med de lokale, på en af fortovscafeerne. Er I vilde med vikinger? Så kan I gå på opdagelse i denne spændende del af historien på Vorupør Museum og Tømmerby Vikingegravplads.

Lej sommerhus i Klitmøller til en aktiv ferie 

Sommerhuse i Klitmøller ligger midt i naturen og indbyder til en aktiv ferie under åben himmel. Det helt oplagte er selvfølgelig at prøve kræfter med windsurfing. Der findes flere surfskoler i Klitmøller og mulighed for at prøve forskellige former for vandsport. I kan også udforske det skønne område på rideture, mountainbike, almindelig cykel eller på vandreture. I Nationalpark Thy findes der forskellige ruter, hvor I udover den storslåede natur kan opleve seværdigheder som Lodbjerg Fyr, Nors Sø, ”Isbjerget” og Hanstholm Fyr. Når I har valgt et sommerhus i Klitmøller, som ramme om jeres ferie i Danmark, kan I starte turen i Nationalpark Thy ved Splittergab, Trøjborg eller på Ørhagevej. Endelig kan lystfiskere glæde sig til masser af gode fiskepladser og mulighed for at komme til havs på en rigtig fiskekutter.

Udflugter fra sommerhuset i Klitmøller

Er I en børnefamilie, er et besøg i Fårup Sommerland et sikkert hit. Når I lejer sommerhus i Klitmøller gennem dansommer, får I samtidig rabat på entreen. Besøg også Nordsøen Oceanarium og få indblik i livet under havets overflade. På Børglum Kloster kan I gense kulisserne fra julekalenderen ”Ludvig og julemanden” og ved Lille Vildmose, kan I være heldige at møde en elg. På en dagstur til Skagen kan I besøge Danmarks nordligste punkt, Grenen. Spise en god frokost på den livlige havn og opleve kunst i verdensklasse på Skagen Museum. 

Lej sommerhus i Klitmøller hele året

I kan nemt benytte jer af sommerhusudlejning i Danmark hele året. Hver årstid har sin helt egen charme, og den vidunderlige natur er betagende, både når den iklædes efterårsfarver, dækkes af glitrende sne, samt når forårsblomster begynder at pible op af jorden. Når det koldt ude, er en gåtur i den friske vind ved havet vidunderlig. Hjemme i jeres sommerhus kan I tænde op i brændeovnen og hygge jer med spil og varme drikke – det er også ferie.

Hvorfor vælge et sommerhus Klitmøller?

Hvis I gerne vil opleve et hjørne af Danmark, hvor hav, himmel og natur er i højsædet, er et sommerhus i Klitmøller et rigtig godt valg. Hvis I samtidig vil have en afslappende feriestemning og masser af atmosfære, er det lille fiskerleje helt perfekt. I Klitmøller er der højt til himlen, masser af frisk luft og nogle spektakulære solnedgange, som I kan nyde med et glas vin i klitterne.