search

Sommer ved Binderup Strand

Syd for Kolding ligger den hyggelige badeby Binderup Strand. I det skønne danske sommerhusområde udlejer dansommer feriehuse hele året rundt. Binderup Strand er især kendt for sin børnevenlige sandstrand og sin smukke bakkede natur. Fra dit sommerhus ved Binderup Strand er der ikke langt til stranden, der med sit rolige og lave vand skaber de bedste rammer om din og familiens stranddag. Store dele af stranden er dækket af sand, men er du mere til at hoppe i vandet, så gå i vandet fra badebroen. Er den danske sommer blevet for varm, så besøg den lokale strandkiosk der har lige, hvad du mangler efter en dag på stranden. Skal alle dage ikke foregå ved vandet, så undersøg naturstierne i området. Stisystemet går blandet andet til Sønderjyllands højeste punkt Samlings Bakken, der samtidig rummer fantastisk Danmarkshistorie og sjove fortællinger. Fra bakken er der udsigt udover det dejlige Sønderjylland og ned til dit sommerhus ved Binderup Strand. Det giver feriedage med masser af frisk luft og ro til måske lidt stressede sjæle.

 

Sommerhustur i Sønderjylland - En sjov og aktiv ferie

Har du taget dine cykler med i sommerhus, så hop op på den tohjulede og følg stien Vandvejen, der går fra døren i dit feriehus ved Binderup Strand til Kolding. På turen langs østkysten vil du kunne se eventyrlige jyske skove på den ene hånd og på den anden hånd en helt fabelagtig udsigt til Kolding fjord. På den markerede rute vil du blive guidet igennem et bemærkelsesværdigt naturområde. Både plante- og dyrelivet er en særpræget oplevelse, med sjældne plantearter og et enestående fugleliv, er området et paradis for en naturelsker.
dansommers sommerhuse ved Binderup Strand er i god stand og er en oplagt feriedestination for dig og din familie eller dine venner. Feriehusene skaber de perfekte rammer om din ferie, hvor der er plads til at sove længe og sidde lang tid ved morgenbordet. Invitér de nærmeste på en hjemmelavet gastronomisk middag tilberedt med lokale fødevarer. dansommer udlejer sommerhuse i hele Danmark, det er blot at vælge, hvilken destination du ønsker at besøge.

Binderup og det nærliggende mere kendte Hejlsminde giver alle besøgende et væld af aktivitetsmuligheder som bl.a. lystfiskeri, cykelture på de mange stier eller vandringer langs vandet. En tur kunne f.eks. gå til Skamlingsbakken – Sydøstjyllands højeste punkt-, hvorfra der på toppen er den skønneste udsigt til Lillebælt og den sønderjyske grænseregion.  Det for Danmark så unikke landskab med stejle skråninger og dybe kløfter, formet af seneste istids gletsjere har en ganske særlig plads i Danmarkshistorien, som det betaler sig at beskæftige sig med – også under en ferie…

Skulle al den udendørs aktivitet i den åbne jyske natur blive lige i overkanten for nogle af rejsegruppens medlemmer, kan dette hurtigt afhjælpes med en kort køretur nordpå til den driftige købstad Kolding, der åbner porten til fine shopping-muligheder i den hyggelige gågade med gode restauranter og cafeer, levn af en omskiftelig fortid på byens vartegn- Koldinghus Slot - midt i byen og det mere nutidige udtryk på Trapholt Kunstmuseum. De passionerede vandhunde lugter klor på lang afstand af byens populære badeland – Slotsøbadet – hvortil en del af dansommers feriegæster i Binderup faktisk har gratis adgang under sommerhusopholdet, se efter symbolet for ”Gratis badeland” (den sorte and) i sommerhusbeskrivelsen.

dansommer har sommerhuse i store dele af Sønderjylland så book dit feriehus og planlæg din ferie allerede nu.

Knuthenborg Safaripark - savannen

Oplevelser i området omkring Binderup 

Med sin centrale placering i det pulserende Trekantsområde er der via motorveje i alle tænkelige retninger aldrig lang køretid til attraktioner og oplevelser for alle aldersgrupper. Hvorfor ikke lige tage et smut til H.C. Andersens Odense, den gamle fæstningsby Fredericia eller naturskønne Vejle ved fjorden? En ganske særlig og ny attraktion i lokalområdet er ”bridgewalking” på den gamle Lillebæltsbro fra Fynssiden v. Middelfart. Der findes faktisk på verdensplan kun tre muligheder for at gå på broer, med australske Sydney som den mest kendte, så hvorfor ikke udnytte muligheden for at udfordre krop og hjerne, hvor belønningen er den mest fantastiske udsigt til vand, skove og lokalområdets byer?

Der er ligeledes flere familievenlige attraktioner i sydjylland. Så sæt kurs mod LEGOLAND i Billund, GIVSKUD ZOO eller Universe på Nord-Als og få fyldt op af nye sjove og spændende ferieoplevelser. I hjertet af Danmark er feriepulsen høj og kedsomhedsfaktoren lav.