search

Sommerhus i Blåvand

Muligheden for både at være tæt på byliv, på Vesterhavet og en smuk strand er noget som tiltaler mange, når der skal holdes ferie i dejlige Danmark. Netop de muligheder, plus meget mere, får I ved at leje et sommerhus i Blåvand.

Blåvand er en destination som rummer oplevelser og aktiviteter for alle. Netop dette er med til at gøre Blåvand til et af de steder, hvor mange vælger at leje et sommerhus i Vestjylland. Mange vælger også at komme tilbage til Blåvand igen og igen, fordi der altid er noget at komme efter, uanset om man er barn, teenager eller voksen.

Sommerhus i Blåvand er for alle

Sommerhusudlejning i Blåvand – før og nu

At holde ferie og at leje sommerhus i Blåvand har altid været populært og gennem tiden har Blåvand, som feriedestination, udviklet sig meget.

Det var især i tiden efter 2. verdenskrig, at turismen for alvor tog fart. Som mange andre steder langs Vestkysten, så man en tilstrømning af, primært, bedre stillede familier fra Københavnsområdet, som higede efter den friske luft og fri udsigt over det blå hav, efter at have levet med krigens begrænsninger. De indlogerede sig typisk hos private eller på en kro. Flere mindre gårde i Blåvand og omegn blev også opkøbte og omdannet til sommerhuse. I løbet af 1960´erne boomede byggeriet af sommerhuse og ferielejligheder i Blåvand, hvilket har været med til at forme det store sommerhusområde, som findes i dag.

Udvalget af såvel sommerhuse som ferielejligheder i Blåvand er meget stort og tilbyder gode rammer for både de små familier, for par og for de store grupper, som gerne vil holde ferie sammen i Blåvand. En stor del af sommerhusene i Blåvand er klassiske vestkyst huse, bygget i røde mursten med græs på taget. I finder også et godt udvalg af sommerhuse med pool i Blåvand, hvor alle vandhunde vil have en fest. I selve Blåvand by er der en lang række gode ferielejligheder samt rækkehuse, hvor byens butikker og restauranter er lige om hjørnet.

Lej sommerhus ved den smukke Blåvand Strand

Ferie ved Blåvand Strand og Blåvand by

Strand- og byliv går op i en højere enhed i Blåvand. For fra et sommerhus i Blåvand er det nemt både at dyrke strandlivets glæder og få tilfredsstillet shoppe-genet.

Blåvand har nemlig en af Europas bedste strande med hvidt sand og de karakteristiske klitter, som tegner silhuetten for Vestkysten. Den brede strand er inddelt i to områder. Selve Blåvand Strand befinder sig ved Blåvandshuk Fyr, i den sydlige ende. Her skærmer Horns Rev for de kraftige vindforhold og sikre rolige vandforhold, som giver de bedte betingelser for badegæster i alle aldre. Den nordlige del af stranden ved Blåvand er præget af den vildskab, som Vesterhavet også rummer. Så denne del er mere egnet til de forfriskende gåture og til at finde rav, som bliver bragt op på stranden af blæsten.

På Blåvand Strand står også flere bunkere fra 2. verdenskrig. Bunkere som var en del af Atlantervolden. 4 af bunkerne blev i 1995  udstyret med muldyrhoveder og –haler, som en del af markeringen for 50 året for afslutningen på 2.verdenskrig.

Blåvand by kan også tilbyde meget og lidt af det hele, når det kommer til shopping og mad. Blåvan er en levende handelsby med alt lige fra dagligvarebutikker, tøjbutikker, specialforretninger med brugskunst, souvenirs, legetøj og lækre delikatesser til store outletbutikker med masser af gode tilbud – året rundt.

Udvalget af restauranter og cafeer er også dejligt stort og ikke mindst varieret, så der er noget for alle smagsløg. Spis jer gennem Blåvand på både gourmet – og familierestauranter og nyd en god kop kaffe eller en lækker is i solen, på en af byens mange hyggelige cafeer.

Lej sommerhus i Blåvand tæt på et levende bymiljø

Seværdigheder i Blåvand plus lige i nærheden

Når I kan løsrive jer fra stranden, byens mange butikker og hyggen i jeres sommerhus i Blåvand, så venter der et væld af spændende og særlige seværdigheder lige i nærheden af jeres sommerhus i Blåvand. Vi har fundet 5 forslag frem, som giver forskellige oplevelser, og som både er for børn og voksne.

  • Tirpitz: I den spektakulær bygning, skabt af det danske arkitektfirma BIG, kan I dykke ned i de spændende og gribende historier fra den danske vestkyst.
  • Blåvand Zoo: Her venter mange spændende og sjove oplevelser med alverdens dyr. Legepladser og klappedyr giver ekstra gode oplevelser for familiens mindste.
  • West Coast Minigolf: I Blåvand ligger denne store og rigtig fine minigolfbane, hvor alle kan hygge sig i et par timer. Så tag familien under armen til en minigolfturnering.
  • Blåvand Lys: Her kan I, udover at købe lys i alle former og farver, også selv prøve at støbe lys. En rigtig hyggelig aktivitet, som giver jer en super fin souvenir med hjem.
  • Nationalpark Vadehavet: I bør tage på tur rundt i nationalparken, som er helt unik. Deltag f.eks. på en af de mange guidede ture og kom helt tæt på livet i og ved Vadehavet.

I kan også sætte kurs mod byer som Varde, Ribe og Esbjerg, mens I holder ferie i Blåvand. For børnefamilien vil en tur til f.eks. LEGOLAND og GIVSKUD ZOO helt sikkert være et glædeligt indslag i løbet af ferien. Trænger I til at få lidt motion, på den ekstra sjove måde, så kunne en tur i WOW Park i Skjern være helt oplagt. Til disse tre attraktioner er der lidt over en times kørsel fra et sommerhus i Blåvand. Når I vælger sommerhusudlejning i Danmark, følger der flere gode kundefordele med.