Efterårsferie i sommerhus
Masser af gode oplevelser i efteråret
I Danmark er der masser af aktiviteter som kan gøre efterårsferien både sjov, hyggelig og spændende. Smut i skoven og find kastajner, som I kan forme til de sjoveste dyr hjemme i sommerhuset. Tag hue og vanter på og tag til stranden, hvor efterårets vinde ofte skyller spændende ting op på stranden. Mange forlystelsesparker holder også åbent i efterårsferien, og omdannes til Halloween parker med græskar, skeletter og masser af uhygge - på den gode måde.
I et sommerhus har I alle muligheder for at slappe helt af og hygge jer med familien eller vennerne. Tænd op i brændeovnen, sæt boller i ovnen og læs en god bog eller sæt yndlingsfilmen på - det er efterårshygge efter alle kunstens regler.