search

Feriebolig og ferielejligheder i Holland

Tulipanmarker så langt øjet rækker, romantiske vindmøller, sirligt anlagte kanaler og sjove, håndmalede træsko. Sådan kender vi Holland. Når I vælger et sommerhus i Holland, er der dog meget mere i vente. Skønne sandstrande, charmerede byer der emmer af historie, betagende naturparker og seværdigheder i verdensklasse, er bare noget af det I kan opleve på en ferie i Holland.

Hvor skal I bo i Holland?

Er I til badeferie, skøn sandstrand og klitter? Så er Zeeland det rette valg for jer. De små hyggelige badebyer emmer af liv og feriestemning. Hvis I er på udkig efter en aktiv ferie i skøn natur, er Limburg et godt valg. Også Gelderland har masser af fantastiske naturoplevelser på programmet, når I udforsker området på den mange cykel- og vandrerstier. Giethoorn leder tanken hen på Venedig med de mange stråtækte huse og snoede kanaler. Er I til storbyferie er Amsterdam et must. Seværdigheder som Anne Franks hus, Van Gogh Museet, kanalrundfarter og det dristige ”red light district” er bare noget af det der venter jer i den skønne by.

Lej sommerhus til en dejlig badeferie i Holland

Man forbinder måske ikke lige Holland med badeferie, men faktisk har landet en helt fantastisk kyststrækning med masser af skønne sandstrande med klitter og klart vand. Langs kyststrækningen ligger de små, hyggelige badebyer som perler på en snor. Klimaet er mildt og somrene en smule varmere end i Danmark, stadigvæk med temperaturer der til at holde ud. I Holland findes der også masser af floder og søer, hvor man kan få en kølende dukkert. Endelig har mange af de hollandske ferieparker fantastiske badelande som en del af deres fælles faciliteter.

Lej et sommerhus i en ferieparker i Holland

Holland er kendt for sine mange ferieparker og hos NOVASOL finder I ferieboliger i de fleste af dem. Ferieparkerne er spredt ud over hele Holland, og tilbyder stor forskellighed i forhold til beliggenhed og udbud af faciliteter. I ferieparkerne finder I et utal af fælles aktiviteter og har samtidig jeres helt egen feriebolig, hvor I kan trække jer tilbage og slappe af. For børnefamilien er en feriepark det oplagte valg. Her er mulighed for at møde nye ferievenner og mange steder er der specielt fokus på aktiviteter for familien yngste.

Børnevenlig ferieophold i Holland 

Holland er i det hele taget et fantastisk land at ferierer i med børn. Den relativt korte afstand fra Danmark, betyder et begrænset antal timer på bagsædet i bilen, og så er Holland spækket med sjove forlystelsesparker, vandlande og zoologiske haver. De børnevenlige strande er en ekstra bonus for familiens yngste. De fleste børn vil også elske at gå på opdagelse i de hyggelige byer mellem stråtækte huse og snoede kanaler.

Tag bare hunden med i somerhus i Holland 

Et andet medlem af familien, der ville elske en ferie i Holland, er jeres hund! I kan tage op til 2 hunde med i sommerhus i Holland helt gratis. I skal blot vælge en feriebolig hvor kæledyr er tilladt. Den korte transporttid og det milde klima gør Holland til det perfekte valg til en ferie med hund. 

Bemærk følgende når du rejser med hund til Holland:

  • Din hund skal have et gyldigt EU-selskabsdyrspas

  • Din hund skal være rabiesvaccineret, mindst 21 dage før udrejse.

  • Din hund skal være lovligt ID-mærket

Sommerhus på vandet - det er Holland 

Drømmer I om en ferie på vandet? Så er en husbåd noget for jer. Det fleste husbåde i Holland er fast forankrede og kræver ingen særlige tilladelser. På en husbåd har I den mest vidunderlige panoramaudsigt, I kan fiske direkte fra terrassen og har samtidig alle de faciliteter I kender fra et feriehus. Hvis I søger en helt unik ferieoplevelse, i pagt med naturen, anbefaler vi en husbåd i Holland.

Charmerende byer i Holland

Amsterdam er selvfølgelig altid et besøg værd. Den kontrastfyldte by rummer masser af historie og en urban atmosfære. De berømte kanaler, der er flankeret af de specielle kanalhuse, er på UNESCOs verdensarvsliste. Den idylliske by Harlingen, er populær med sine brostensbelagte gader og maleriske bygninger. Den hvide by Thorn, er seværdig med de smalle stræder, der emmer af atmosfære og historie. I den lille landsby Giethoorn finder I rendyrket idyl og romantik. Frodige haver, små, smalle stræder og charmerede stråtækte huse, ligger langs de mange, snoede kanaler. Det er ikke så mærkeligt at Gieethorn bliver kaldt ”lille Venedig”. Endelig er byen Delft er besøg værd. Gå på opdagelse langs kanalerne og på byens blomstermarked og tag en pause på en  hyggelig restaurant, med borde direkte ud til kanalerne.

Vælg sommerhusudlejning i Holland hele året

I kan holde ferie i Holland hele året, for hver årstid har sin egen charme. Om foråret er de blomstrende tulipanmarker et overdådigt syn, ved juletid kan I gå på opdagelse på nogle af de mange julemarkeder og om efteråret kan I nyde den friske luft og det smukke farvespil i naturen.

Hvorfor vælge et sommerhus i Holland? 

Holland er et spændende, kontrastfyldt land. Det emmer af historie og er samtidig top-moderne og hipt. Med en feriebolig i Holland som base, kan I udforske charmerende landbyer og idylliske kanaler, nyde strandlivet og slappe af i trygge rammer. Den relativt korte transporttid er et ekstra plus – især for børnefamilier og jer der hund med på ferie.