search

Hytte i Vest-Agder

Længst mod syd i Norge ligger det idylliske område Vest-Agder. Et område med en stor variation, som vil tilfredsstille mange ferieønsker – hele året. Bjergområderne byder på smukke vandrestier, gode fiskesøer, præparerede langrendsløjper og adrenalinfyldte alpine skråninger. Langs kysten tilfører den skønne skærgård en idyllisk stemning med de hvide træhuse, sejlskibe, strande og duften af det salte hav. I løbet af året er der også mange spændende events og festivaler i området, som byder på både musik, film og gode madoplevelser på programmet. Lejer I en hytte i Vest-Agder får I også mulighed for, at besøge spændende byer med et stort udbud af oplevelser for alle. 

Lej en hytte i Vest-Agder og besøgde mange byer langs kysten

Hytte i Vest-Agder 

I Vest-Agder er der et spændende udbud af hytter og ferieboliger. Her kan I leje såvel helt klassiske, norske hytter med masser af charme og hygge. Flere af ferieboligerne i Vest-Agder ligger helt tæt på havet med udsigt over skærgården. I finder også de mere moderne ferieboliger, hvor indretningen er mere moderne og hvor der er lækre faciliteter som indendørs pool eller spabad på terrassen. 

3 spændende byer nær jeres hytte i Vest-Agder 

Vi vil klart anbefale, at I bruger tid på "ture ud i det blå", når I har lejet en hytte i Vest-Agder. Her er nemlig så mange skønne perler, både langs kysten og inde i landet. Kan I godt lide at planlægge lidt, inden I tager på ferie, så får I her tre bud på byer i Vest-Agder, som I kan aflægge et visit. 

  • Kristiansand er områdets hovedstad og en vidunderlig én af slagsen. I centrum, kaldet Kvadraturen, er der mere end 400 butikker og mange spisesteder. Besøg også Fiskebryggaen med et levende miljø og gode madoplevelser. Bliv klogere på byens historie i Kristiansand Domkirke og på byens museum. Kør forbi Dyrparken i Kristiansand, som er Norges største familieattraktion, 12 km fra centrum. 
  • Lindesnes er Norges sydligste spids. og er indbegrebet af kystlivet i Norge. Her kan I kigge  forbi Norges ældste fyrtårn fra 1656, som står smukt helt ude på kanten af klippeskæret. For madentusiaster er det et must at besøge Europas første undervandsresaturant, Under. Her kigger I direkte ud i havet og kan hilse på områdets havdyr. Husk dog, at bestille bord i god tid. 
  • Mandal betegnes som en af de smukkeste byer på den norske sydkyst. En af byens high-light er den smukke sandstrand, Sjøsanden. Det perfekte spot til en dag i solen om sommeren eller en forfriskende gåtur i efteråret. Stranden ligger kun 800 m fra centrum af byen. Mandal er også stedet for jer, som gerne vil prøve rafting på de brusende floder. For familiens små er et besøg, hos de mange søde dyr i i Lindland Gård, perfekt. 
Besøg Lindesnes Fyr fra en hytte i Vest-Agder

Vidste i, at:

Der er imponerende 2.518 km fra Lindesnes i Sydnorge til Nordkapp i Nordnorge? 

Naturen kalder i Vest-Agder 

Vest-Agder dækker både området langs kysten og ind i landet. Det gør, at I kan opleve så meget forskellige natur, hvis I vælger at leje en hytte i Vest-Agder. Natur, som kan opleves på mange forskellige måder. Langs hele kysten kan I begive jer ud på flere vandrestier med udsigt over skærgård, holme og hav. Tag f.eks. til naturparken Furulunden i nær Mandal. Her er vandre- og cykelstier samt flere store og små strande. En tur på de populære SUP-boards, rundt i skærgården, er en skøn oplevelse. Her kan I, i jeres helt eget tempo, padle rundt mellem klippeskærene, lade fødderne glide gennem vandet og bare nyde roen og tiden sammen. Havet og de mange floder i Vest-Agder er ren guf for en ivrige lystfisker. 

Har I udset jer en hytte i Vest-Agder til et ophold i vintersæsonen, og kan I godt lide at dyrke vintersport, så sæt kurs mod f.eks. Sirdal. Sirdal er Norges sydligste højbjergskommune og en populær vinterdestination med et godt skisportsområde. I Åseral er der også flere skisportssteder. 

Leje af hytte i Vest-Agder 

Vest-Agder er en rigtig god feriedeatination hele året og med færgeforbindelsen fra Hirtshals til Kristiansand, er det nemt at kommer hertil. Færgeturen er en dejlig start på jeres ophold i en feriebolig i Norge. Her får I tid til at komme ned i gear og bare glæde jer til jeres kommende ferie. 

Vælger I at leje en privat feriebolig i f.eks. Vest-Agder får jeres ferie også en ekstra dimension af frihed. I får nemlig de bedste muligheder for, at planlægge ferien lige som det passer jer bedst. I bestemmer selv dagens program, hvornår det er spisetid og hvad I gerne vil opleve.