Feriebolig i Portugal Norte
Mandeltræer i blomst, frodige vinmarker, dybe dale, betagende bjerge og historiske byer som Porto og Braga, er bare noget af det, der venter jer, når I vælger at holde ferie i en feriebolig i Portugal Norte.
Stort set alle ferieboliger i området er selvstændige feriehuse af høj kvalitet, og langt de fleste har egen privat pool. Ferieboligerne i Portugal Norte ligger roligt i naturskønne omgivelser. I finder også store huse med plads til flere familier.
Portugal Norte er en oplevelse for alle sanser; duftende blomsterenge, vandfald, gotisk arkitektur og små idylliske bjerglandsbyer, hvor I kan slappe af på en fortovscafe, med en forfriskning.
5 skønne oplevelser i Portugal Norte
Glæd jer til masser af unikke oplevelser fra jeres feriebolig i Portugal Norte – herunder blot et lille udpluk af de mange muligheder:
- Porto: Denne vidunderlige, historiske by emmer af charme og atmosfære. Gå en tur i det berømte Ribeira område og nyd de smukke huse og hyggelige cafeer langs floden Duomo. I har også rig mulighed for at shoppe igennem i Porto.
- Vila Nova de Gaia: På den modsatte side floden Duomo ligger denne fantastiske by, der er hjemsted for de berømte portvine. Besøg en af de mange postvinkældre og få lidt godt til ganen.
- Peneda-Gerês Nationalpark: Snør vandrestøvler og få en uforglemmelig oplevelse i den enestående natur med vandfald, søer, bjerge, floder og et helt fantastisk dyre- og planteliv.
- Braga: Denne smukke by er en af Portugals ældste og de smalle gader emmer af historie. Samtidig er byen præget af en livlig atmosfære, ikke mindst pga. af de mange unge mennesker, der studerer på byens berømte universitet.
- Vintur: Oplev de frodige vinmarker og de hyggelige vingårde. I kan også deltage på en arrangeret tur, hvor I får masser af spændende facts om vinproduktion i Portugal samt en god frokost – selvfølgelig med vin til.
Hvorfor leje en feriebolig i Portugal Norte?
I skal vælge en feriebolig i Portugal Norte, hvis I vil opleve enestående natur, fantastiske byer og et rigt kulturliv. Samtidig bor I i private ferieboliger, hvor I får autentiske og unikke oplevelser. I får også masser af frihed til, at planlægge feriens program som det passer jer bedst.
Det milde klima gør også, at Portugal Norte er et oplagt feriemål uanset årstid. De mange solskinstimer gør, at I kan nyde mange timer i det fri, langt det meste af året. Kunne I ikke godt tænke jer, at sidde på terrassen med et lokalt glas vin og nyde solen i februar eller november måned? Det er der store chancer for at kunne gøre i Portugal Norte.
Hos dansommer kan I leje en feriebolig i Portugal hele året. Det åbner op for, at opleve Portugals mange herligheder, lige når det passer ind I jeres ferieprogram.
Vidste I, at;
- Portugal er det ældste land i Europa? Landet har haft de samme grænser siden 1139.