Feriebolig i Baden-Württemberg
I Baden- Württemberg venter idylliske omgivelser med skovklædte bjerge, spejlblanke søer og romantiske kurbyer, der emmer af historie. Ferieboligerne i Baden-Württemberg er generelt enkle og praktisk indrettet. Når I lejer en feriebolig i Baden-Württemberg finder I, blandt meget andet, naturperler som Schwarzwald og Bodensee samt ikoniske storbyer som Stuttgart og Heidelberg.
Området byder på uanede muligheder, hvis I gerne vil kombinere enestående naturoplevelser, i den friske luft, med historiske og kulturelle indslag som slotte, skønne haver, gallerier og museer. Overalt kan I mærke den helt særlige atmosfære, der er kendetegnede for Sydtyskland og I kan samtidig forkæle både krop og sjæl på de mange kurbade.
I Baden-Württemberg findes desuden flere fremragende skisportssteder, hvor I kan prøve kræfter med både alpin og langrend. Området er nok især egnet for nybegyndere på ski – let og overskueligt.
Hos dansommer kan I leje ferieboliger i Tyskland hele året og I bestemmer selv om det skal være en hel uge, eller bare en miniferie til at få ladet batterierne op.
5 spændende seværdigheder i Baden-Württemberg
Med base i en feriebolig i Baden-Württemberg har I mulighed for at få masser af skønne ferieoplevelser:
- Naturpark Schwarzwald: Enestående naturoplevelser med aktiviteter som vandring, MB cykling, klatring og fiskeri.
- Heidelberg: Den gamle, barokke universitetsby emmer af historie og hyggelige stræder og pladser.
- Baden-Baden: Ferieoplevelser i den lette ende med Kasino, spacentre og masser af underholdning.
- Europa-Park: Europas største forlystelsespark med masser af sjove og udfordrende forlystelser.
- Bodensee: Tysklands svar på Gardasøen med hyggelige middelalderbyer, alpeidyl og en skøn atmosfære.
Hvorfor leje en feriebolig i Baden-Württemberg?
Hvis jeres feriedrømme både handler om vandreture på skovklædte skråninger med masser af frisk luft, stemningsfulde frokostbesøg i historiske restauranter og hyggelige byer med masser atmosfære, er en feriebolig i Baden-Württemberg det perfekte valg for jer. Fra den danske grænse er der kun ca. 800 kilometer til et utal af oplevelser, som ligger meget langt fra hverdagen.
Ferie i Baden-Württemberg hele året
Uanset årstid er der masser af spændende events og sjove aktiviteter i Baden- Württemberg – herunder blot et lille udpluk.
- Påskefestspil i Baden-Baden: Verdenskendte solister og orkestre søger for masser af underholdning i forbindelse med påskefejringen.
- Julemarkeder: Her er garanti for julestemning, når duften af julegodter breder sig fra de mange små boder.
- Jordbær Festival: Den sidste weekend i maj, står Oberkirch i jordbærrets tegn. Få masser af lækre smagsprøver og gå ”all in” på jordbær med alle jeres sanser.
- Påskemarkeder: Shop amok i kunsthåndværk og lokalt producerede specialiteter i hyggelige omgivelser.
Vidste I, at;
- At Stuttgart er et mekka for bilelskere med både Porsche og Mercedes Benz museer.
- At Baden- Württemberg har en stor produktion af både vin og øl, der kan nydes i de berømte ”kældre” og telte.